Om mig...


For øjeblikket arbejder jeg som underviser ved:


  • Folkekons, Syddansk Musikkonservatorium. Her underviser jeg i sang og hørelære/teori, og fungerer også som koordinator for uddannelsen.
  • Aftensskolen 1748, hvor jeg er korleder for Roots-koret og Vokalgruppen.


Læs om mine projekter som udøvende musiker under menupunktet 'grupper'.


BAGGRUND:

Jeg er uddannet bachelor i Folkemusik ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense, med sang som hovedinstrument. Det 5. semester tog jeg som udvekslingsstudent i Stockholm på Kungliga Musikhögskolans uddannelse i svensk folkemusik. På min kandidat har jeg studeret rytmisk sang og korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Musikken har altid haft plads i mit liv. Fløjte og violin fik jeg i hånden i Steiner Skolen, og min musiker-moder bidrog med klaver -og guitarundervisning da min interesse med tiden tog til.


Før konservatoriet gik jeg på musikhøjskole både i Danmark og Sverige, og så har jeg selv arrangeret studierejser bl.a. til Ghana, Tanzania og Brasilien, for at lære om de forskellige landes traditioner for dans og musik.


Det er især den helt specielle forenende kraft musikken besidder, der optager mig, og det er nu blevet min mål at denne kraft skal være med i alt hvad jer gør, optrædender såvel som undervisning.